Kategoriarkiv: Arrangement

Lederuddannelse på Houens Odde d. 21-23 marts

Så er der kurser fra Team Lillebælt, for dig der er over 17 år.

Denne gang er det Leder 1, Grenkursus for Bæverledere 2, Grenkursus for Ulveledere samt forskellige moduler som “Leder for børn med særlige behov” og “Lejrlir”.

Vedlagt er en plakat hvor du kan læse mere, samt er mere end velkommen til at printe ud og hænge op i din gruppe. 🙂 (Anders Harfeld har også en del plakater til at ligge, så tag endelig kontakt hvis du vil have nogen)

Lederuddannelse på Houens Odde, marts 2014

Velkommen til visionsmøde i Midtjylland

I de kommende måneder tager Hovedbestyrelsen rundt i landet for at samle input til arbejdet med KFUM-Spejdernes nye vision, som skal vedtages på landsmødet til maj.

Vores nye vision er en formulering af, hvor vi ønsker at flytte sig hen i fremtiden – hvilken værdi, vi vil skabe for hele bevægelsen og for samfundet.

KFUM-Spejdernes nuværende vision er næsten ti år gammel, og vi oplever, at der er brug for en tidssvarende vision til et samfund i hastig udvikling.
Derfor mener Hovedbestyrelsen, at vi må tage kikkerten frem og se langt ind i fremtiden, for at beslutte os for, hvor vi gerne vil bevæge os hen.

Hovedbestyrelsen har valgt at holde åbne møde seks forskellige steder i landet. Det giver mulighed for, at alle KFUM-Spejderne kan få input til fremtidens spejderarbejde og selv give deres bidrag til udviklingen af en ny vision. På møderne er det muligt at møde Hovedbestyrelsen, se videoer med eksperter og debattere med andre KFUM-Spejdere din egen eller andre grupper.

Det første af møderne bliver afholdt i jeres område, og vi håber, at I vil hjælpe med til at sikre, at så mange lokale spejdere som muligt kommer med – for eksempel ved at dele informationerne her og opfordre grupperne til at komme med, når I snakker med dem.
Mødet i Midtjylland foregår den 28. oktober fra klokken 19-22 hos Søften Gruppe, Grønsletten, Brushøjvej 37, 8382 Hinnerup.

Tilmelding foregår via den elektroniske kalender, hvor du finder og tilmelder dig de enkelte arrangementer. http://scoutzone.dk/arrangementer/

spejdernet.dk/vision2020 kan du følge vejen frem mod den nye vision, som bliver præsenteret på Landsmøde 2014.

Den fem øvrige møder foregår andre steder i landet, men midtjyder er selvfølgelig også velkomne her, hvis det passer bedre.

Du får en oversigt over alle møderne her:

24. oktober i Sulsted-Tylstrup Gruppe
Hammerhusvej 5, 9381 Sulsted

28. oktober i Søften Gruppe, Grønsletten
Brushøjvej 37, 8382 Hinnerup

6. november på Spejdercenter Esbjerg
Slåenvej 7, 6715 Esbjerg N

13. november på Port Arthur
Solevadvej 5, 5690 Tommerup

20. november i Roskilde Gruppe
Eriksvej 50B, 4000 Roskilde

28. november i Herlufsholm Gruppe
Ringstedvej 237, 4700 Næstved

Vi glæder os til at se jer.

Spejderhilsner fra
Hovedbestyrelsens Visionsgruppe

Kickstarts-dag for Lovring Distrikt

For at fortsætte den nye retning i Lovring Distrikt – med fokus på netværk og fremtiden – inviteres alle rovere og ledere i Lovring distrikt, hermed til en officiel kickstarts-dag for Lovring distrikt.

Der er en del ting som mangler at blive afklaret, men arbejdsgruppen arbejder hårdt på at få alle detaljer på plads og vil allerede nu godt love, at det bliver en fantastisk dag!

Informationer:
Det løber af stablen d. 21. september 2013, kl. 14. Stedet er fortsat ukendt, men det bliver et sted i Lovring distrikt.

Dagen vil indeholde et interessant foredrag, aktiviteter, debat og spisning. Derudover vil det være fuldstændig gratis at deltage i!

Alle rovere og ledere i Lovring Distrikt er inviteret, bare du er 17 år eller over.

SU er d. 21. august, så sæt allerede nu kryds i kalenderen og husk at melde tilbage til Anders, inden da.

De resterende informationer vil blive sendt ud, efterhånden som de kommer på plads, og derudover opfordres du til at følge Lovring Distrikt på facebook, hvor alle oplysninger ligeledes kommer til at være.

Hvis der er nogen spørgsmål, så hold dig ikke tilbage med at kontakte Anders.

På Arbejdsgruppen og Lovring Distrikts vegne,

Anders Harfeld Pedersen

Her er Indbydelsen